SUF Askov-Vejen

Ønsker du et forum til diskussion af samfundets problemstillinger og udformelsen af fremtidens politiske ideer og visioner?
Så har vi måske svaret.
I denne tid, hvor stort set alle politikere ser nedskæringer på vores fælles velfærd, som den eneste vej ud af den finansielle krise er det især knusende nødvendigt for ungdommen at engagere sig.
Overalt i Europa ses følgerne af den finansielle krise - i Spanien er ungdomsarbejdsløsheden tårnhøj, og i Grækenland er den folkevalgte regering sat under EU-administration.

Danske politikere har langt hen af vejen, set Angela Merkel og Sarkozys nedskæringspolitik som den eneste vej ud.
Dette er ikke sandheden. I SUF ønsker vi en social retfærdig omfordeling.
Hvorfor er det de unge, syge, pensionerede og offentligt ansatte, der skal betale for finansfyrsternes tankeløse spekulation i opgangstiderne?

Kom til Socialistisk UngdomsFront Vejens opstartmøde, og vær med til at skabe reelle alternativer til den nuværende samfundsorden!